Rambuktyve på billeder

De ukendte gerningsmænd, som to gange forsøgte rambuktyveri mod Danske Bank i Egtved sidste weekend, er fanget på overvågningskamera.

Hele to gange på to dage - begge gange om natten - forsøgte de med en grøn Mitsubishi L200 pickup at køre gennem bankens mure i et forsøg på at trække hæveautomaten ud for at stjæle indholdet. Begge gange forgæves.

Skader på bilen

Rambuk3

Politiet har endnu ikke fundet bilen, som nu har skader på bagklappen og baglygterne. Der er anhængertræk på den.
Efter tyveri-forsøget kørte bilen fra stedet i vestlig retning ad Vestergade.

Ukendt nationalitet

Rambuk-tyveri forsøg Egtved Danske Bank

Føreren af bilen beskrives som en mand mellem 20 og 30 år af ukendt nationalitet. Han var iført hvid hættetrøje, blå jakke med tryk på brystet, sorte bukser med gråt print på buksebenet, hvide sko og grå handsker med hvid kant.

Pjuskehår

Den anden mand er også mellem 20 og 30 år og formentlig dansker.
Han havde brunt pjuskehår og var iført blå hættetrøje med hvidt mærke i nakken,lyseblå/hvid kant rund ved nakken og print på højre side af brystet, sorte hummelbukser, hvid lommekant og lille hvidt logo bagpå, hvide boxer-shorts af mærket G-Star Raw påtrykt G.S. DNM med sort skrift bagpå, hvide sko og sorte handsker.