Rambuktyveri: Rev automat ud af muren med gummiged

Politiet jagtede natten til onsdag rambuktyve ud af Holsted. Punktering betød, at tyvene slap væk - dog uden pengeautomat.

Med en gummiged hev to gerningsmænd i nat Danske Banks hæveautomat i Holsted ud af væggen, smed den på en trailer og stak af fra gerningsstedet.

Desværre for tyvene havde en beboer i nærheden overværet situation og kl. 03.38 alarmeret politiet, der lige nåede at se gerningsmændene køre mod syd ud af byen. I den efterfølgende biljagt tabte tyvene hæveautomaten og dermed udbyttet fra Danske Bank.

Under den fortsatte biljagt tabte politiet dog kontakt med flugtbilen, idet patruljevognen punkterede.

Det lykkedes dog alligevel at finde gerningsbilen igen - dog uden gerningsmænd, fortæller vagtchef Søren Strægaard, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Eneste signalement af gerningsmændene er, at de talte udenlandsk.

Politiet har fundet bilen syd for Holsted på Lundtoftevej, men sporet efter dem stopper brat.

- Det ser ud til, at gerningsmændene er blevet samlet op af nogle andre i det nærliggende kryds, fortæller Henrik Thrane jensen fra lokalpolitiet i Vejen.

Flugtbilen og gravkoen er ifølge Henrik Thrane stjålet i lokalområdet.

Se mere video på localeyes.dk

 

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.