Randzoner skal give bedre miljø

Det var den tidligere VK-regering, der sidste år indførte loven om randzonerne. En lov, der nu bliver angrebet af landmænd. De truer med at nægte at indføre randzonerne.

De op til 10 meter brede arealer langs vandløb og søer ? de såkaldte randzoner ? skal være med til at skabe ny og bedre natur. Her bliver det nemlig forbudt for landmanden at dyrke afgrøder, sprøjte og gødsket jorden.

Samtidig giver loven folk mulighed for at gå ture langs med vandløbene.

Meningen med randzonerne er, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet falder med 2.550 tons om året. Det skulle ifølge planen udløse et klart forbedret miljø ? og natur.

Cirka 30.000 hektarer jord bliver med loven nu beskyttet og kan give nye mulighed for dyr og planter. Hvoraf nogle har det overordentlig svært med den intensive dyrkning af de nuværende landbrugsarealer.

Ingen folkeafstemning

Landmænd og dele af oppositionen har kæmpet mod loven, som et ?rødt? flertal nu har vedtaget. Randzonerne blev indført af den tidligere VK-regering i 2011.

Dansk Folkeparti med folketingsmedlem og miljøordfører Jørn Dohrmann, Vamdrup, i spidsen har prøvet at fremtvinge en folkeafstemning ved at indsamle 60 underskrifter blandt medlemmerne i Folketinget. Men forgæves. Således har Venstre ikke villet skrive under.

Får fjumreår

Dansk Folkeparti bakkede ellers op om et forslag fra den tidligere VK-regering, der også ville forhindre sprøjtning og begrænse dyrkning i randzoner. Dog med den forskel, at forslaget ikke indeholdt kravet om, at offebtligheden havde adgang til at gå på landmandens jord langs åer og søer.

Landmændene er rasende over loven og truer med civil ulydighed. Altså at de ikke vil følge loven. På trods af, at de får knap 100 mill. kr. i kompensation. Og at den socialdemokratiske fødevareminister Mette Gjerskov er kommet kritikken i møde med et såkaldt ?fjumreår?, der giver landmændene et længere tidsfrist og mulighed for at fastlægge randzonerne uden at blive ramt af bøder.

Forureneren betaler

Danmarks Naturfredningsforening hilser derimod loven velkommen. Både fordi folk får adgang til naturarealerne og fordi den giver vandmiljøet et lille ?pusterum? fra landbrugets kvælstofforurening.

- Det er deres egen forurening, som skal fjernes af bræmmerne (randzonerne, red.). Når huse i det åbne land skal kloakeres, skal folk jo også selv betale. Det er princippet om, at forureneren betaler siger Rikke Lundsgaard, agronom og landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Loven træder i kraft den 1. september.