Rasende dyr benzin og diesel

Brændstof-priser nærmer sig kedelig rekord.

Lige nu er den officielle på en liter 95 oktan benzin 11,75 kroner pr. liter.
Dermed nærmer den sig i uhyggelig grad rekorden på 11,88 kroner pr. liter fra juli 2008.

Hvis man kører 20.000 kilometer om året i en bil, der kører 14,5 km. pr. liter, så bliver udgifterne til benzin for et år 15.200 kroner - mod cirka 13.500 kroner sidste år.

1.700 kroner mere i udgift!

Hvordan bliver priserne næste år?

Her er et bud fra Realkredit Danmark:

De helt store jokere for benzinprisen vil være udviklingen i oliepriserne og dollaren.
Disse vil blandt andet afhænge af den globale økonomiske genopretning og den europæiske gældskrise.

Jo stærkere den økonomiske genopretning bliver, jo større opadgående pres vil man se på olieprisen, mens fortsat gældsuro i Europa vil bidrage til en styrket dollar og dermed dyrere benzinpris, da olien afregnes i dollar.

Tager vi udgangspunkt i vores aktuelle prognose for olieprisen og dollaren, så venter vi et mindre fald i olieprisen og en svækkelse af dollaren.

Holder det stik, så er der håb om, at den seneste tids prisstigninger på benzin ikke vil vare ved - uden man dog skal sætte næsen op efter større prisfald på benzin i 2011. Listepriser på i omegnen af 10-11 kroner vil formentlig også være hverdagen i 2011, mener Realkredit Danmark.