Rasende NNF-formand: Slagteriformand er uanstændig

Peter Petersen, formand for slagteriarbejdernes fagforening NNF i Sydjylland, er rasende på Danish Crowns direktør Kjeld Johannesen. - Han er uanstændig, siger Peter Petersen.   

Nulløsning

Fagforeningsformanden henviser til den pressemeddelelse, som Danish Crown har udsendt i dag onsdag. Her står:

"Afskedigelserne (...) er første skridt i plan B efter det ikke lykkedes at nå en 0-løsning i de netop overståede overenskomstforhandlinger."

- Det står vi helt uforstående overfor. Det var OS, der under overenskomstforhandlingerne tilbød en nul-løsning, mens Danish Crown og Kjeld Johannesen tordnede frem med 20 procent reduktion af vores medlemmers løn. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, siger Peter Petersen.