TV der bevæger dig

To ravfestivaler på samme sted i weekenden: De skændes om havets guld

02:06

I denne weekend er der to ravfestivaler i Vejers. Årsagen skyldes uenighed arrangørerne i mellem - men uenigheden kommer måske deltagerne til gode. Video: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

I denne weekend er der to ravfestivaler i Vejers. Årsagen skyldes uenighed arrangørerne i mellem - men uenigheden kommer måske deltagerne til gode med endnu flere tilbud end tidligere om alt fra foredrag, workshops og udstillinger til gæsterne på de to festivaler.

1 af 2

I Vejers er der i denne weekend ravfestival, men tager man til området, vil man faktisk opleve to festivaler. Årsagen er splid og uenighed mellem arrangørerne, - og gæsterne - ja, det ser ud til, de får mulighed for endnu flere oplevelser end sidste år.

For tre år siden blev Vejers Ravfestival afholdt for første gang. Med stor succes. Alene sidste år besøgte omkring 5000 gæster ravfestivalen.

Vi kunne ikke blive enige om årets ravfestival af en masse grunde, og da jeg og Bodil Sommer er initiativtagere til ravfestivalen tilbage i 2014, ja, så vi valgte at kaste os ud i at arrangere endnu en festival blot uden Erhvervsforeningen.

Susanne Junge, arrangør, Ravfestival Vejers

I år er der stadig ravfestival, som finder sted i weekenden, men denne gang er der to arrangør. Vejers Strand Erhvervsforening og Grundejerforeningen Vejers Strand. De holder hver sin ravfestival med hvert sit program under navnene Ravfestival og Ravfestival Vejers.

Årsagen til to festivaler endda i samme weekend er, at arrangørerne er røget i totterne på hinanden. Efter ueninghed efter sidste års festival valgte de to foreninger at gå fra hinanden, og hver især lave deres egen ravfestival.

- Det er nogle personlige stridigheder, som er årsag til, at bruddet skete, siger Orla Skjellerup fra Vejers Strand Erhversforeningen til TV SYD, og han vil ikke nærmere uddyde de bagvedliggende grunde.: 

Jeg synes, vi skal koncentrere os om årets festival, som tegner til at blive en succes, og glemme stridighederne.

Orla Skjellerup, arrangør, Ravfestival

- Jeg synes, vi skal koncentrere os om årets festival, som tegner til at blive en succes, og glemme stridighederne, siger Orla Skjellerup. 

Susanne Junge fra Grundejerforeningen Vejers Strand bekræfter, at ueninghed har ført til et brud mellem de to parter.

- Vi kunne ikke blive enige om årets ravfestival af en masse grunde, og da jeg og Bodil Sommer er initiativtagere til ravfestivalen tilbage i 2014, ja, så vi valgte at kaste os ud i at arrangere endnu en festival blot uden Erhvervsforeningen, siger Susanne Junge.

Ifølge Orla Skjellerup bliver ravfestivalen i Vejers i år større end nogen sinde. Han tror, at en solid konkurrence mellem de to foreninger har bidraget til et festfyrværkeri af oplevelser.:

- Med to arrangører har ravfestivalen virkelig vokset sig rigtig stor. For eksempel har vi i år tilsammen hele fem telte med masser af arrangementer mod et telt året før. Jeg tror, at vi i begge foreninger virkelig har lagt os i selen for at lave en super ravfestival, og det vil publikum kunne mærke, siger Orla Skjellerup, og fortsætter.:

- Jeg håber, vi måske til næste år igen kan lave en ravfestival sammen.

Det håb vil Susanne Junge på nuværende tidspunkt ikke kommentere.:

- Det kan jeg slet ikke sige noget om lige nu. Vi koncentrerer os om, at få afviklet en fantastisk ravfestival med deltagere og raventusiaster fra hele Danmark, så må vi se, hvad fremtiden bringer. 

Læs også Havets guld: Smag, lugt, mærk og find rav

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden