Reddet ud af brændende hus

Røgdykkere fra Falck i Grindsted reddede mandag morgen en 39-årig mand ud af et brændende hus på Hovedgaden i Sdr. Omme.

Branden blev opdaget kl. 6.53. Det var en nabo, der observerede, at det brændte i huset.

Røgdykkerne fandt manden, som er husets beboer.

Den 39-årige var livløs, og det var planlagt at overføre vedkommende til Rigshospitalet. Men det lykkedes redningsfolkene at få liv i ham. Ha var ikke forbrændt, men i stedet røgforgiftet. Derfor blev han overført til sygehuset i Esbjerg.

Politiet kunne ved otte-tiden ikke sige noget om, hvordan branden er opstået.

Der deltog både brandfolk fra Grindsted og Billund i slukningen.