TV der bevæger dig

Redningsmand fik 10 i engelsk

02:38

1 af 2

Kort før gymnasieelev skulle til sin sidste eksamen faldt en mand livløs om i hans forældres indkørsel. Han klarede begge dele med bravour.

Den 22-årige Stig Lykou Christensen fra Tønder vil nok huske tilbage på sin afgørende eksamen mere og tydeligere end de fleste. For indenfor én time nåede han både at redde en mand fra døden og få 10 i mundtlig engelsk.

Pludselig...

Forhistorien er denne: Den unge mands forældre er ved at bygge ny garage. Pludselig er noget helt galt. En af håndværkerne falder bevidstløst om i familiens indkørsel. Hverken kollegaen eller Stigs far kan komme i kontakt med den 55-årige håndværker, der er holdt op med at trække vejret.

Gav hjertemassage

Men Stig Lykou Christensen kan mere end det engelske sprog. Han er frivillig brandmand og kan førstehjælp. Så han træder til med hjertemassage, mens håndværkerkollegaen giver kunstigt åndedræt og faderen tilkalder en ambulance.

Gjort en forskel

Stig Lykou Christensen måtte derefter skynde sig ind på gymnasiet for at nå sin eksamen. 

Han er af gode grunde glad for sin indsats:
- Det er da megafedt at være en af dem der har gjort en forskel, siger den unge mand. Nu med studenterhue.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden