TV der bevæger dig

Regeringen: Flere gyngestativer på vej i strandkanten

60.000 lodsejere har en ejendom indenfor strandbeskyttelses- og klitfredningszonen på 300 meter fra kysten.

Regeringen præsenterer mandag middag i Nr. Snede et udspil om ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, der bl.a. skal gøre livet lettere for ejere af strand-grunde.

Strandbeskyttelseslinjen er i dag en forbudszone, hvor de 60.000 lodsejere, der har en ejendom indenfor strandbeskyttelses- og klitfredningszonen på 300 meter fra kysten

ikke må opsætte et gyngestativ eller terrasse uden tilladelse. En børnehave må ikke bygge en bålhytte, eller en kajakklub må ikke opsætte et skur uden tilladelse, hvis de ligger indenfor 300 meter fra vandet.

Det vil miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen foreslå ændret.  Forslaget er del af regeringens vækstudspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, der præsenteres i dag i Nr. Snede.

I dag betyder reglerne om strandbeskyttelseslinjen, at myndighederne hvert år behandler godt 1.000 ansøgninger om dispensation fra lodsejere, børnehaver, klubber og kommuner. I 2014 traf Naturstyrelsen afgørelse i 1.050 sager, hvoraf 800 fik dispensation, mens 160 fik afslag, og 80 fik en kombination af dispensation og afslag.  

- Jeg vil bo i et land, hvor man ikke skal spørge myndighederne om lov til at bygge en sandkasse til sit barn. Strandbeskyttelseslinjens forbudszone skal blødes op.  Kommuner, foreninger og erhvervsliv skal bedre kunne bruge vores havne og udendørsarealer til at give danskerne flere tilbud om at nyde naturen. Det kan vi sagtens gøre, uden vi spolerer vores åbne kyster, siger Eva Kjer Hansen, der vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger i december med henblik på, at der kan fremsættes et lovforslag i foråret.

 

Fakta om strandbeskyttelseslinjen

  • Strandbeskyttelseslinjen blev flyttet fra 100 meter til 300 meter i 1994.
  • Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt af en Kommission og ligger i åbne landskaber 300 meter fra kysten.
  • Der er ca. 60.000 grunde, som er omfattet af strandbeskyttelses- og klitfredningszonen, heraf ca. 20.000 sommerhusgrunde.
  • Danmark er en kystnation med en kyststrækning på 7.300 km – maks. 50 km til åben kyst
  • Næsten en mio. danskere bor under 1.000 m fra kysten.
  • Kystturismen omsætter i alt ca. 45 mia. kroner og heraf afledt beskæftigelse 68.500 jobs.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden