TV der bevæger dig

Region overreagerer i Bios-sag mener ekspert

01:41

Professor mener Region Syddanmark måske vil vise lidt for meget handling.

Professor mener Region Syddanmark måske vil vise lidt for meget handling. Foto: Kim Gram

1 af 2

Når Region Syddanmark vil sætte en masse initiativer i gang i kølvandet på de mange millioner der fejlagtigt blev udbetalt, så skaber det bare en masse mistillid, mener professor.

- Det der er sket, har jo ikke noget med uduelige medarbejdere at gøre. Det handler om rod i faktureringene fra Bios. Så ved at sætte en masse initiativer i verden, så spilder man en masse tid og arbejdskraft, og man skaber en følelse af mistillid i regionen.

Sådan lyder det fra Kurt Klaudi Klausen, der er professor med speciale i offentlig organisation og ledelse ved Syddansk Universitet.

Region Syddanmark er onsdag eftermiddag samlet til forretningsudvalgsmøde i regionsrådshuset, og her skal de bl.a. diskutere de nye initiativer, som politikerne vil indføre for at forhindre lignende fejl i fremtiden.

Bios fik fejlagtigt udbetalt over 30 millioner kroner i slutningen af 2015, uden regionen opdagede fejlen.

Men det er ifølge professoren en overreaktion, hvis det nu betyder omfattende ændringer for de ansatte i regionen.

- Der er jo ikke nogen, der ikke har røde ører efter denne her sag. Derfor vil alle jo helt naturligt lægge sig i selen, for at noget lignende ikke sker igen, siger Kurt Klaudi Klausen til TV SYD.

Forvaltningen i Region Syddanmark har udarbejde 15 tiltag, som politikerne skal diskutere på dagens møde.

Politikere ikke tilfredse med redegørelse

Hverken Karsten Uno (S) eller John Lohff (K) er tilfredse med redegørelsen og dens foreslag. Vi snakkede med dem, da de kom ud fra forretningsudvalgsmøde onsdag aften.

 

03:52 Luk video

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden