TV der bevæger dig

Region politianmelder i BIOS-sag

Nu kræver regionsrådet, at politiet efterforsker sagen om dokumentet her, der er blevet "lækket" til pressen.

TV SYD kunne onsdag offentliggøre hemmeligt dokument i sagen om BIOS. Nu anmelder Region Syddanmark lækagen til politiet

Dokumentet afslørede, at Region Syddanmark ville afkræve BIOS en redegørelse og en handleplan for ansættelse af det nødvendige antal reddere og for åbningen af lokale stationer.

Det var understreget, at dokumentet skulle holdes "strengt fortroligt" overfor pressen. "Det er af yderste vigtighed, at enhver oplysning om denne henvendelse (regionens krav til BIOS, red.) holdes strengt fortroligt for at undgå yderligere negativ presseomtale af BIOS", står der.

Og dette blev igen understreget i dokumentet ved at fortælle, at det var under strafansvar at lække dokumentet til offentligheden.

"(....) indskærpes, at regionsrådsmedlemmernes tavshedspligt er belagt med strafansvar, der efter staffeloven kan medføre bøde eller fængsel indtil 6 måneder."

Men både TV2 Fyn og TV SYD har offentliggjort indholdet af dokumentet på enten tv eller hjemmeside.

De to regionale tv-stationer er dog ikke blevet meldt til politiet, erfarer TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden