Region Syddanmark satser på design

Design virker vækstfremmende.

Virksomheder, der anvender design, har ca. 20 % større vækst og højere eksportandel, end virksomheder, der ikke anvender design.

Det viser analyser.

Derfor har Vækstforum i Region Syddanmark besluttet at støtte Design2innovate.

Målet er at få flere virksomheder til at anvende design.

Design2innovate støttes med i alt 36 mio. kr. fra EU og Region Syddanmark. DesignCity Vest bidrager med 3 mio. kr. LEGO og Dong Energy støtter hver initiativet med 1,5 mio.kr over de 4 år, projektet løber. Herudover vil en lang række virksomheder og uddannelsesinstitutioner bidrage med arbejdstid til at realisere projektet. Det samlede budget for satsningen er 52 mio. kr.