TV der bevæger dig

Regionen ikke bekymret for tyske redderes sprogkundskaber

Tyske reddere skal på danskkursus

Selvom de tyske ambulancereddere, der skal arbejde for BIOS, kun har en måned til, at lære dansk i så skal det nok gå, mener Thyge Nielsen fra Region Syddanmark.

Omkring 70 af de ambulancereddere der fra 1. september skal køre for BIOS i Region Syddanmark, er tyskere og derfor skal de nu på et intensivt kursus for at lære at tale og forstå dansk.

Efter planen skal de tyske ambulancereddere lære at begå sig på dansk på en måned og selvom det, ifølge Johannes Wagner, der er professor i sprog på SDU i Kolding, er meget kort tid, så er der ingen bekymring hos formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark Thyge Nielsen.

-Det bliver et meget intensivt dansk kursus og jeg er sikker på, at når først de tyske reddere kommer ud at køre ambulance med danske kollegaer, så skal det nok gå, siger Thyge Nielsen til TV SYD.

Kurset som de tyske BIOS reddere skal på starter 20. juli på Højskolen Østersøen i Aabenraa og varer i en måned.

Ifølge skolens forstander Peter Buhrmann så kan det godt lade sig gøre at nå at lære en del dansk på blot en måned.

-Vi har stor erfaring med at give intensiv sprogundervisning og selvom de tyske reddere ikke kan lære at tale dansk på en måned, så kan de lære det som de har brug for, siger Peter Buhrmann til TV SYD.

Forstanderen erkender dog, at det også handler om forudsætninger og om de enkelte kursisters sprogøre.

Direktør Morten Hansen fra BIOS fortæller til TV SYD, at undervisningen den bliver tilpasset den enkelte redders behov og han mener ikke, sproget bliver et problem.

-Flere af de reddere vi har ansat, kommer fra det danske mindretal syd for grænsen og her er der ingen problemer, men generelt så har en del af de tyske reddere lidt eller noget kendskab til dansk, siger Morten Hansen til TV SYD.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden