TV der bevæger dig

Regionen sælger sygehuset i Augustenborg

Carl Holst er utrolig glad for at sygehusene er blevet solgt til Freja ejendomme A/S

Mandag besluttede regionsrådet i Region Syddanmark at sælge sygehuset i Augustenborg til statens ejendomsselskab, Freja ejendomme A/S.

Augustenborg Sygehus i Sønderborg kommer til at stå ledigt, når psykiatrien flytter til et nyt psykiatrisygehus i Aabenraa i 2015. Derfor sælger Region Syddanmark sygehuset til det statslige selskab Freja ejendomme, der skal udvikle syghuset og sælge det videre med fortjeneste.

- Vi ser det som en vigtig samfundsopgave at få skabt nyt liv i ejendommene til glæde for lokalsamfundene og Region Syddanmark, siger den administrerende direktør i Freja ejendomme A/S, Karen Mosbech, i en pressemeddelelse.

Region Syddanmark kan forvente at få mindst 50 procent af det samlede overskud, hvis sygehuset bliver solgt videre. Hvis overskuddet kommer over 40 millioner, får regionen 80 procent af overskuddet.

 

FAKTA

Region Syddanmark sælger Augustenborg, Hviding, Faaborg og Ringe sygehuse til Freja ejendomme A/S for samlet 16,7 mio. kroner. Det statslige ejendomsselskab Freja A/S skal renovere og udvikle områderne, så de kan sælges videre med fortjeneste.

Købesummen fordeler sig på følgende måde; Augustenborg Sygehus 0 kr., Hviding Sygehus 2,9 mio. kr., Faaborg Sygehus 5,5 mio. kr. og Ringe Sygehus 8,3 mio. kr.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden