TV der bevæger dig

Regionerne slår bremser i: Flere fyringer

Selv på Danmarks bedste sygehus, Vejle Sygehus, skal der spares for at få styr på økonomien.

Der kommer flere fyringer på sygehusene, varsler Carl Holst (V), fordi danske regioner er igang med en "historisk opbremsning" i  sygehus-økonomien.

Det seneste års fyringer, sparerunder og effektiviseringer på landets sygehuse kan nu ses på, hvor mange penge regionerne bruger på sundhed.

Forsøger at styre

- Sundhedsvæsnet er utroligt svært at styre, det ved alle. Men i det omfang, vi overhovedet kan, er vi begyndt at styre på det, siger Carl Holst.

Mens udgifterne til sundhed de seneste år er vokset med over fire procent, forventer regionerne nu en realvækst mellem 2009 og 2010 på blot 0,3 procent. Det viser en foreløbig opgørelse lavet i Danske Regioner.

Brugt en millard mere

Samlet set har regionerne i 2010 brugt godt en milliard mere end budgetteret ud af et samlet budget på mere end 88 milliarder kroner.

Som den eneste region har Region Syddanmark brugt færre penge på sundhed end budgetteret. Region Midtjylland og Region Sjælland har brugt flest penge i forhold til budgettet med overskridelser på henholdsvis 2,5 og 2,8 procent.

Jobgarati aflyst

I Carls Holsts egen region blev der sidste år udstedt en jobgaranti. Den måtte politikerne bryde ved årsskiftet. Først med varsling af, at ca. 400 jobs skulle nedlægges på Odense Universitets Hospital. Senere kom det frem, at 110 stillinger skal spares ved sygehusene i Fredericia, Middelfart, Give og Vejle.

Han erkender, at der fremover formentlig også vil være fyringer, effektiviseringer og sparerunder på sygehusene.

- Sorte tal på bundlinjen kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi knokler med det hele tiden. Driftsoptimeringer er ikke noget, man gør, når det er nødvendigt. Det skal gøres løbende, hvis vi skal undgå massefyringer, siger Carl Holst.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden