Regionrådsformand Carl Holst spåes flest personlige stemmer

En af dem, der stiller op til folketinget for første gang, er regionsrådsformand Carl Holst fra Venstre. Klokken lidt over over ni lagde han sin stemme i urnen på Rødding Skole.

Carls Holst vurderes til at få et særdeles godt valg, og spås som den venstremand, der kan opnå flest personlige stemmer ved dette folketingsvalg.

Carl Holst har siddet som Regionrådsformand i Region Syddanmark siden 2006, hvor regionerne blev "født" med kommunalreformen.

Før det sad venstremanden som Amtsborgmester i Sønderjyllands Amt fra 2000 - 2006.