Regionsprofil går efter borgmesterpost

Anne V. Kristensen (V), der er næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland, går efter en borgmesterpost i sin hjemby Horsens ved næste valg.

Når denne valgperiode slutter, har Anne V. Kristensen siddet i regionsrådet i 12 år. Og det er nok mener hun.

- Regionsrådet har brug for nye kræfter, siger hun til TV SYD om sin beslutning om at forlade arbejdet i Region Midtjylland.

Men Anne V. Kristensen har ikke tænkt sig at skrue ned for det politiske arbejde. Tværtimod har hun planer om at gå efter borgmesterposten i Horsens. Nu gælder det i første omgang om at blive valgt som Venstres spidskandiat til byrådsvalget i Horsens, hvor hun udfordrer den nuværende gruppeformand og spidskandidat Kristian Dyhr.

- Jeg vil gerne tage et nyt stort skridt fremad for at gøre Horsens til en by, man er stolt af at bo i.  Præcis hvad det store skridt bliver, ved hun dog ikke helt endnu.

- Det bliver noget vi træffer beslutning om i fællesskab i byrådet, og ved at lytte til borgerne, siger Anne V. Kristensen til TV SYD.

Anne V. Kristensen har siddet i regionsrådet for Venstre siden 2006, og hun har også tidligere siddet i Horsens byråd.

Det gjorde hun i perioden 2002-20010