Regionsrådsformand: Jeg er glad for navnet

Stephanie Lose er tilfreds med, at Region Syddanmark nu har givet ambulancetjenesten et nyt navn.

"Jeg er glad for det. Udover at jeg er glad for det, fordi jeg synes, at det lyder fint, så er jeg også glad for det, fordi det var det, redderne valgte."

Sådan lød det fra regionsrådsformand Stephanie Lose (V), da hun mandag aften medvirkede i TV SYD’s nyhedsudsendelse. Stephanie Lose talte selvfølgelig om Region Syddanmarks ambulancetjenestes nye navn; Ambulance Syd.

Men selvom regionsrådsformanden er godt tilfreds med navnet på ambulancetjenesten, så kan hun og resten af regionsrådet ikke uden videre lægge hele Bios-sagen på hylden.

- Jeg synes at det her er et foreløbigt punktum på nogle måder. Men det betyder jo ikke, at den her proces er tilendebragt på nogen måde. Der går stadigvæk lidt tid inden vi er færdige med eftervirkningerne af den konkurs, der har været, siger Stephanie Lose til TV SYD.

Hør hele interviewet med Stephanie Lose her.