Regn, mudder - og succes

Musikere på Jelling Musikfetival imponerede over publikums entusiasme i møgvejret.

Trods det dårlige vejr var publikum begejstrede - og det gør, at Lars "Charlie" Mortensen kalder årets festival en succes.
 
- Jeg har hørt flere gange fra musikerne, at de er imponerede over publikums standhaftighed trods det dårlige vejr. Det er enormt dejligt at høre, siger han.

Regnen gav en masse udfordringer, som de frivillige tog på sig.
- Deres gejst er uvurderlig for en festival som vores. Det har været en af de mest regnfyldte festivaler i Jelling Musikfestivals historie. Men vi tog kampen op, og vi har vundet den, siger Lars "Charlie" Mortensen.