Se videoen: Regn og hagl væltede ned mellem lynene

Onsdag aften oplevede mange et meget voldsomt vejr med lyn, torden, hagl og skybrud.

I Fredericia slog lynet ned i et hus, og i Hedensted blev en viadukt oversvømmet. 

Det voldsomme vejr rullede ind over Trekantområdet samt Hedensted og Horsens mellem klokken 18 og 21.

Ingen mennesker kom noget til, da lynet slog ned i gavlen på en beboelsesejendom på Huslodsvej i Fredericia.

quote

Det var meget voldsomt vejr. Jeg kan ikke mindes, at jeg har oplevet noget lignende.

Johnny Rasmussen,  vagthavende indsatsleder, Trekantområdets Brandvæsen, Fredericia

De 2.500 deltagere i Alt for Damernes kvindeløb i Fredericia blev meget våde - men løbet blev gennemført, selvom regnen væltede ned.

Det regnede så voldsomt i Fredericia, at byens brandstation på Prangervej fik vand ind i kælderen - og mandskabet måtte sætte pumper i gang på deres hjemmebane.

Lynet slog ned i gavlen på denne beboelsesejendom på Huslodsvej i Fredericia.
Lynet slog ned i gavlen på denne beboelsesejendom på Huslodsvej i Fredericia.

- Det var meget voldsomt vejr. Jeg kan ikke mindes, at jeg har oplevet noget lignende. Heldigvis skete der ingen større skader på hverken mennesker eller huse, siger vagthavende indsatsleder Johnny Rasmussen hos Trekantområdets Brandvæsen i Fredericia.

I Hedensted blev viadukten under jernbanen midt i byen oversvømmet - og det var i en periode umuligt for biler at passere. Hedensted Kommune har ellers omlagt kloakker og afløb for at hindre oversvømmelser i viadukten - men det rakte altså ikke i aftes.

Flere steder i Sønderjylland blev også ramt af torden  - men der har været store lokale forskelle på, hvordan vejret artede sig. 

I Hedensted blev viadukten under jernbanen midt i byen oversvømmet - og det var i en periode umuligt for biler at passere.
I Hedensted blev viadukten under jernbanen midt i byen oversvømmet - og det var i en periode umuligt for biler at passere.
Foto: Jørgen Christiansen, Hedensted