TV der bevæger dig

Regnen driller Søren og de andre drageflyvere: Det er noget møg

Søren Christensen må opgive at få sin drage i luften på grund af regnvejret. Foto: Michael Nielsen/TV SYD

Foto: Michael Nielsen/TV SYD

Foto: Michael Nielsen/TV SYD

Foto: Michael Nielsen/TV SYD

Foto: Michael Nielsen/TV SYD

Foto: Michael Nielsen/TV SYD

Foto: Michael Nielsen/TV SYD

Foto: Michael Nielsen/TV SYD

Foto: Michael Nielsen/TV SYD

Foto: Michael Nielsen/TV SYD

Foto: Michael Nielsen/TV SYD

Foto: Privatofoto/Thomas A. Jensen

Foto: Privatofoto/Thomas A. Jensen

Foto: Privatofoto/Thomas A. Jensen

1 af 14

Fanø har 25 festivaler i løbet af et år - en af dem finder sted i disse dage, hvor 5.000 entusiaster flyver med drage. Se billederne her.

Regnen falder insisterende ned over Rindby Strand og de fremmødte drageentusiaster. Søren Christensen kæmper for at få sin orange drage i luften.

- Det er noget møg. Så snart dragerne bliver våde, bliver de så tunge, at de ikke kan bære sig selv, siger han, mens han koncentreret trækker i snorene, og dragen løfter sig bare få meter over sandet.

- Det kan godt ske, at dragen ender med at blive proppet i en plastiksæk og smidt ind bag i bilen. Duggen falder lidt tæt herovre i Jylland.

Tidligere på dagen, inden tunge skyer fandt sammen i store klumper, var himlen over Fanø fyldt med farverige drager.

Et sted for alle "nørderne"

I disse dage er den årlige dragefestival i gang, og Søren Christensen er en af de omkring 5.000 drageflyvere, der ifølge Visit Denmark er samlet på øen for at flyve. Se billedgalleriet øverst i artiklen.

Han er fra Sjællands Drageklub i København, men hvert år på denne tid er han at finde på Fanø. Og sådan har det været i 15 år.

Festivalen er nemlig en begivenhed, han ser frem til og ikke vil gå glip af.

- Det her er stedet, hvor alle kommer. Alle nørderne. Der bliver virkelig lavet flotte ting, som man gerne vil kigge på. Hvert år siger man: ”Nu kan der ikke findes på mere nyt”. Men alligevel kommer nogen med noget, man ikke har set før, siger han.

Fanø Dragefestival er en international begivenhed, der går helt tilbage til 1985, hvor en gruppe venner fra Tyskland tog til Fanø for at flyve med drager. De besluttede at vende tilbage det efterfølgende år og invitere flere venner med.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu