Regnen faldt meget ujævnt

Natten til tirsdag og formiddagen med faldt regnen i hele TV SYDs område. Der er dog store udsving i nedbørsmængden.

Siden weekenden er der vendt op og ned på tørke-situationen - men der er store lokale udsving i nedbørsmængden.

På landsplan faldt der fra torsdag og frem til mandag formiddag 36,0 millimeter nedbør. Vildest gik det for sig i Esbjerg-området med imponerende 101,6 millimeter.

Det blev tirsdag fulgt op med endnu op 30 millimeter regn flere steder i vores område. 

Fra meget lidt regn og op til 30 millimeter faldt der på 11 timer tirsdag.
Fra meget lidt regn og op til 30 millimeter faldt der på 11 timer tirsdag.
Foto: DMI

Det var omkring Horsens og Hedensted samt et stort område omkring Vejen, der tirsdag fik mest regn.

De seneste dages nedbør har også sat sig spor i tørkeindekset, hvor der der sket et markant fald i indekset, der er reduceret fra niveau 9,7 til 6,6 til glæde for planter og landmænd.

Her tørkeindekset opgjort mandag - og efter tirsdagens regn er indekset endnu lavere.
Her tørkeindekset opgjort mandag - og efter tirsdagens regn er indekset endnu lavere.
Foto: DMI