Regnfyldte vandhuller vækker glæde hos storkeentusiaster

Lige nu er vandstanden i vandhullerne omkring Smedager fyldt med vand og græs. Det gør dem til perfekte spisekamre for storkene, når de vender tilbage til foråret.

Her er et aktuelt billede af det nye vandhul, der blev lavet ved storkereden i Smedager tilbage i januar i år. Vandstanden er lige nu cirka 40 centimeter efter megen efterårsregn, og cirka halvdelen af vandhullets bund er dækket af vand.

quote

Det kan ikke være bedre, nu vil der være mulighed for at finde masser af mad for storkene Annika og Tommy og deres unger.

Jess Frederiksen, formand, Storkene.dk

Desuden har krybehvene-græsset, der blev plantet ud i vandhullet, bredt sig godt, og hullet er på vej til at blive et sted med masser af oversvømmet græs. Bedre kan det ikke blive, hvis man spørger storkene.dk.

- Nu vil der komme masser af mad i form af frøer og småfisk til storkene og deres unger, når de vender tilbage til foråret næste år, siger en glad Jess Frederiksen, formand for foreningen storkene.dk

Vandhuller fyldt med vand giver perfekte betingelser for, at storkene kan finde mad, når de kommer tilbage til foråret.
Vandhuller fyldt med vand giver perfekte betingelser for, at storkene kan finde mad, når de kommer tilbage til foråret.
Foto: Storkene.dk

14 vandhuller klar til storkene i 2020

Lige nu står der 11 færdige vandhuller i området omkring Smedager. En del af dem er gamle tilgroede vådområder, der er blevet renset, så der kan komme liv i dem igen i form af padder og småfisk.

Der er lavet en plan om at anlægge 19 vandhuller. De fleste skal ligge inden for få kilometers afstand fra Smedager.

- Vi regner med at være færdige med 14 vandhuller i år, så de er klar, når Annika og Tommy kommer retur april næste år, siger Jess Frederiksen.

Landmænd lægger jord til og fond betaler regning

En del af områdets landmænd sagde i sommer ja tak til vandhuller på deres jorde, og dermed bliver det forhåbentligt væsentligt lettere for storkene at finde føde.

Rengøringen af de mange vandhuller samt etablering af nye betales med penge doneret af Michael Jebsen Fonden