Regning for renere drikkevand kan ende hos forbrugerne

Anni Matthiesen, Venstre, er ikke bekymret for vores drikkevand. Hun mener, fundet af pesticidrester er ubetydeligt, og de steder der skal nye vandboringer til, så er det forbrugerne, som skal betale.

quote

Det er ikke sådan, at vi kan finde nogle landmænd, vi kan sende regningen til. Det er fortidens syndere, der dukker op her 20 år senere.

Anni Matthiesen, MF, Venstre, medl., Miljø- og Fødevareudvalget

Venstres medlem af Miljø- og Fødevareudvalget Anni Matthiesen har ingen bekymringer efter fund af sprøjtemidlet chloridazon-desphenyl i mere end hver fjerde testede vandværksboring i Danmark.

I hver tiende vandboring var der mere af stoffet i vandet, end hvad der er tilladt.

Alligevel bekymrer det ikke Anni Matthiesen:

- Det er jo sådan, at det her stof blev forbudt for mere end 20 år siden, og jeg vil sige, at netop de krav, vi stiller til sprøjtemidler i dag, er jo langt skrappere end tidligere, og selvfølgelig skal vi have rent drikkevand i hanerne, men det her stof er ikke noget, den almindelige dansker behøver være nervøs for. 

Chloridazon-desphenyl har været benyttet af landmænd som ukrudtsmiddel indtil 1996, hvor det blev forbudt.

Nu viser det sig i vores drikkevand, og selvom koncentrationerne de fleste steder vurderes til ikke at udgøre nogen sundhedsfare, så kan nogle vandværker skulle lave nye boringer efter renere vand. Og den regning ender hos forbrugerne.

- I det her tilfælde vil der være vandværker, der skal lave nye boringer, og det kan dermed blive dyrere for forbrugerne. Men det er ikke sådan, at vi kan finde nogle landmænd, vi kan sende regningen til. Det er fortidens syndere, der dukker op her 20 år senere, siger Anni Matthiesen, og fortætter:

- Desværre ja, så ender regningen hos vandforbrugerne i det her tilfælde.