TV der bevæger dig

Rejsegilde for flugttunnelen i Fængslet

Anne Bjerrekær, museumschef, holdt tale foran indgangen til tunnelen. Foto: Vibeke Marcussen, TV SYD

Den berømte flugttunnel fra 1949 er ved at blive genopført. I dag var der rejsegilde med tale fra blandt andet borgmester Peter Sørensen.

I 1949 flygtede flugtkongen Henrik Lorentzen gennem en smal tunnel fra fængslet i Horsens. Sidste år, i oktober måned, lykkedes det så et hold arkæologer at finde den oprindelige tunnel. Og i dag holdt de rejsegilde.

- Det er den foreløbige kulmination på Fængselsmuseet, som vi har arbejdet på i fem år, siger Anne Bjerrekær, museumschef, til TV SYD.

Den oprindelige tunnel var blevet ødelagt af fængslets personale efter flugten.

Læs også Flugtkongens tunnel er fundet og bliver udgravet – igen

- Det var så pinligt for fængslet, at efter Lorentzens flugt så kan vi se på de arkæologiske udgravninger, at de simpelthen var nede og ødelægge tunnelen og grave den op, siger Anne Bjerrekær, museumschef.

Heldigvis for arkæologerne var det ikke hele tunnelen, de havde fået ødelagt, og derfor var det muligt for dem at finde den. Nu bliver tunnelen genopført, dog i en større udgave, hvor man kan gå oprejst. 

00:46

Anne Bjerrekær, museumschef fortælle om, hvad man kan opleve på museet, når tunnelen åbner. 

Luk video
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu