Rejsegilde for spritnye psykiatribygninger

I Aabenraa havde psykiatrien i Region Syddanmark i dag inviteret til rejsegilde af nye psykiatriske afdelinger. Rejsegildet fandt sted klokken 14 tirsdag.

 

Det er anden etape af byggeriet, der blev holdt rejsegilde for i dag. Første etape var et undersøgelses- og behandlingssted for børn og unge med psykiatriske lidelser. Den anden etape er en døgnfunktion til psykiatriske patienter.

Døgnfunktionerne flytter fra Augustenborg, Haderslev og Kolding. Afdelingerne bliver de første helt nybyggede psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark.

Anden etape af byggeriet begyndte i foråret 2013. Det står færdigt sommeren 2015.

 

Fakta

Psykiatrisygehusets nybyggeri i Aabenraa bliver samlet på ca. 20.000
kvm. Det nye hus får sammenlagt 110 døgnpladser og ambulante
funktioner for ældre samt for børn og unge.

White Arkitekter AS er totalrådgiver på byggeprojektet sammen med
White AB.

Byggesum: Ca. 500 mio. kroner.