Rejsekaos efter nedbrud

Rejsekortet er nede i tog og busser over hele landet. Men Sydtrafik er kun lidt ramt af problemerne.

Der har i dag været rejsekaos, efter at en opdatering medførte et nedbrud af rejsekortet.

Fejlen betyder, at mange passagerer med rejsekort ikke kan tjekke ind og ud på turen.

Sydtrafik er dog kun lidt ramt af rejsekort-problemerne, oplyser selskabet.

Kun ganske få af Sydtrafiks busser er ramt.

?Skulle du komme ind i en bus, der har problemer, skal du i stedet vise rejsekortet til chaufføren, så han kan se, at du har gyldig rejsehjemmel.

Hvis du har checket ind, men ikke kan checke ud, skal du henvende dig til Rejsekort Kundecenter?, meddeler Sydtrafik.

Se mere på nedenstående link.

Sydtrafik