TV der bevæger dig

Rekord: Massiv opbakning til verdens flygtninge

Lise Rønne og Jesper Christensen - ambasadører fro Dansk Flygtningehjælp på gaden i København i dag

På landsplan har Dansk Flygtningehjælp samlet 20 millioner kroner ind. Det er det bedste resultat i 15 år.

Op mod 18.000 danskere har i dag været på gaden for at samle ind til nogle af verdens mest udsatte mennesker, der er på flugt i lande som Syrien, Libanon, Irak og Sydsudan.

Og danskerne har endnu engang vist sig at være gavmilde og næstekærlige.  Sådan skriver Danske Flygtningehjælp her til aften.

- Vi er overvældede og taknemmelige for den store opbakning til arbejdet med flygtninge, som danskerne i dag har udvist. Vi vil forvalte pengene med den største omhu og er meget ydmyge overfor danskernes vilje til at hjælp,  fortæller generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, der lige nu befinder sig i Jordan.

Pengene fra årets indsamling går til nogle af verdens mest udsatte mennesker i bl.a. Sydsudan og Syrien, hvor behovet er meget stort.  

Har man ikke mødt en indsamler på sin vej, kan man selvfølgelig stadig nå at give penge til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling de næste par uger via sms, girokort eller MobilePay (60 101 101) - eller på vi-er-der.dk.  

Hør om dagens resultat, når kommunikationsmedarbejder i Dansk Flygtningehjælp Sara Schlüter medvirker  i TV SYD kl. 19.30.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden