TV der bevæger dig

Rekord-regn på 59,4 millimeter - men kun få våde kældre

I Kolding strandede flere biler i vandmasserne. Foto: Tais Tulin TV SYD

59,4 millimeter vand fra klokken 12 til 19. Det har en af DMIs officielle vejrstationer målt i Vejle. Så stort et regnfald måles kun hver 20. år. Alligevel melder Falck kun om 30 vandskader.

Klokken 19 fredag havde en af DMI's stationer i Vejle målt 59,4 millimeter regn siden middag. Det oplyser DMI på Twitter. 

Læs også Hvem ka', vand ka': Bilka-butik oversvømmet

Så meget vand falder kun hvert tyvende år på et enkeltdøgn. 60 millimeter svarer til seks store gulvspande vand på hver eneste kvadratmeter eller 60 ton vand i en almindelig villahave, skriver DMI på Twitter

I et bredt bælte op gennem Jylland og over Fyn er der faldet 30 millimeter vand. Det er dog kun ved Hobro og Vejle, at der er faldet over 50 millimeter ifølge DMI's målinger. 

Trods den store mængde regn har Falck lørdag morgen kun registreret omkring 30 vandskader i det sydlige Jylland - fra Horsensområdet og sydover.

Læs også Trekantområdet ramt af dobbelt skybrud

- Det er stort set kun langs østkysten og omkring Vejle, at vi har fået skadesanmeldelser. Nr. Snede, Give, Vejle, Kolding, Haderslev og Vojens er de steder, hvorfra vi har fået meldinger om oversvømmede kældre.Omkring 30 tilfælde er vi oppe på her lørdag morgen, siger driftskoordinator Herdis Stenderup på Falcks landsdækkende vagtcentral i Kolding til TV SYD. 

På landsplan har Falck kun fået meldinger om rundt regnet 50 vandskader ialt inklusive de 30 i det sydlige Jylland.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu