Rekord-salg af billetter til fredagens finale

Du skal være hurtig på tasterne, hvis du skal sikre dig en billet til finalen på fredag mellem SønderjyskE og Esbjerg Energy. Rekord-mange billetter er allerede solgt.

Første finalekamp mellem SønderjyskE Ishockey og Esbjerg Energy på fredag er næsten udsolgt.

Billetsalget åbnede kl. 10.00 mandag formiddag, og efter bare fem minutter var de første 500 billetter solgt.

- Vi er altid spændte på, når vi åbner et billetsalg, for at se hvor hurtigt det går. Men det er rekorden, siger direktøren i SønderjyskE.

I eftermiddag var der kun 300 billetter tilbage af de 5000, der blev sat til salg.

De 2000 siddepladser var alle væk ved middagstid mandag.

- Det er er jo superfedt. Det gør os alle glade. Det viser hvor stor en opbakning og bevågenhed, der er på det her lokalopgør, siger direktør i SønderjyskE, Klaus B. Rasmussen.