Rekord-spin i Esbjerg

Lørdag var Esbjergs nye indendørsarena Blue Water Dokken rammen om til landets største spinning-event med mere end 700 aktive på cyklerne.

Motionsformen spinning har grebet tusinder af danskere i landets motionscentre.

I dag var træningscentret skiftet ud med Esbjergs nye indendørsarena Blue Water Dokken til landets største spinning-event.

Mere end 700 spinnings-entusiaster drønede derudaf til nonstop dj-musik og lysshow - anført af Danmarks mest vindende triatlet gennem tiderne Rasmus Henning.