Rektor: Har skærpet fortolkning af regler

Når elever fra yderområder ikke får opfyldt deres første ønske om gymnasium fordeles de til andre gymnasier efter transporttiden. Og fortolkningen af de regler er skærpet, mener rektor på det mest populære gymnasium i Kolding, som i år må sige nej til 37 elever.

- Jeg tror, det er noget juristeri, der er kommet med at skærpe fortolkningen af de regler, siger rektor Lena Hauge, Munkensdam Gymnasium til TV SYD.

Munkensdam har fået fået ansøgere til 12 klasser, men har kun fysisk plads til 10 klasser. Det problem er ikke nyt. De overskydende elever fordeles til deres anden og tredje ønske via et computerprogram, som ser på, hvor lang transporttid, de vil have til de forskellige gymnasier.

- Der er nogen, der mener, at det er det mest objektive kriterium, man kan fordele efter, siger rektoren. Jeg synes det er problematisk . Jeg synes ikke, det er rimeligt overfor elever fra yderområderne, at de ikke kan få deres første-prioritet opfyldt.

Interview med rektor Lena Hauge, Munkensdam gymnasium (2:09)