Renovationsfolk til modangreb

Renovationsarbejderne i Horsens har rustet sig med kameraer i deres telefoner for at væbne sig mod klager fra forbrugerne.

Billederne afslører, at de er i deres gode ret til at lade affaldet stå, fordi husejerne ikke har ryddet sne.

Renovationsarbejderne i Horsens har allerede taget 100 fotografier af de stedet, hvor de ikke har hentet affald.

Det er dog ikke alene husejerne, der er i skudlinjen.
 
En del husstande i Brædstrup har ikke fået hentet affald, fordi en renovationsvogn kørte fast i sneen, fordi kommunen ikke havde fået ryddet vejen.

De mange husstande, der har fået indefrosset deres affald, får det hentet i næste uge - hvis vejret tillader det.