TV der bevæger dig

Renovering lukker lillebæltsbro

I 20 uger skal den gamle bro mellem Jylland og Fyn stå stille. Foto: Michael Nielsen

Vejdirektoratet lukker den gamle lillebæltsbro i 20 uger for renovering.

Fra den 22. maj og 20 uger frem vil der kun være én bro mellem Jylland og Fyn, og det er den nye. Vejdirektoratet vil renovere asfaltlaget på den gamle bro og fugtisolere det, og så skal betonen på undersiden også have en kærlig hånd. Det bliver entreprenørfirmaet Arkil A/S, der skal stå for opgaven.

Der vil stadig være mulighed for brovandring, og der vil også være åbent for gående og tohjulede trafikanter det meste af tiden. Eneste undtagelse er et par nætter, hvor broen vil blive lukket helt.

Landmænd og andre, der kører i langsomme køretøjer eller maskiner, kommer også til at tage natten til hjælp. De vil nemlig kun få lov at køre i tidsrummet mellem kl. 20.30 og 05.00 og vil blive ekskorteret over af en TMS, en lastbil, der har en stødabsorberende kasse bagtil.

Arbejdet skal være færdigt til efterårsferien i år.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden