Restaurant Vejlegården genåbner

Den landskendte restaurant Vejlegården, der har været lukket siden jul, genåbner i næste uge.

En mindre brand lukkede restaurant Vejlegården kort før jul. Efterfølgende er restauratør Amin Skov blevet sigtet for at have påsat branden. Sagen er fortsat ikke afsluttet.

Siden er restauranten gået konkurs, men nu er det lykkedes "Vejlegårdens venner" at samle så mange penge, at restauranten nu genåbner.

Vejlegården blev landskendt, fordi Amin Skov ikke ville skrive overenskomst med 3F, som blokerede restauranten.

Det har været planen at åbne 1. maj. Det er dog ikke sikkert.

- Måske bliver det dagen før, måske dagen efter. Vi ved det ikke helt endnu, siger Amin Skov til Vejle Amts Folkeblad.