Retssag efter Skodborg-drab går i gang i dag

Ved retten i Esbjerg begynder i formiddag retssagen mod en 40-årig kvinde, der er tiltalt for drabet på en 42-årig mand i Skodborg.

Kvinden har siddet fængslet siden den 7. januar sidste år. Hun nægter sig skyldig.

Den 42-årige mand blev fundet dræbt på sin gård i Skodborg den 4. januar 2011.

Straks efter troede politiet, at der kunne være tale om et hjemmerøveri, da der ikke var tegn på indbrud.
Tre dage efter at manden var blevet fundet dræbt kunne politiet imidlertid anholde og sigte en dengang 39-årig kvinde for drabet. Kvinden havde tidligere været kærste med den dræbte.
Den 42-årige mand var ifølge sigtelsen blevet bagbundet og snittet i halsen med en kniv, samt slået flere gange i ansigtet med en stump genstand.