Retsudvalget vises rundt på ny politiskole

Folketingets retsudvalg besøger torsdag den kommende vestdanske politiskole i Vejle og den midlertidige uddannelse i Fredericia.

Bygningsstyrelsen har erklæret, at al indmad i den tidligere sygeplejeskole skal pilles ud. Samtidig skal der lavet flere tilbygninger og et hotel, så skolen kan først stå klar i 2020.

- Jeg synes, nogen har været i gang med at fremstille denne bygning, som var den Hammershus. Det er jo ikke tilfældet. Det er jo en pæn og spændende bygning med meget potentiale, fortalte Peter Kofod Poulsen (DF) til TV SYD under retsudvalgets besøg på politiskolen i Vejle.

- Så det har været en rigtig god oplevelse at se med egne øjne, at det her er altså ikke så skidt. Det er faktisk udmærket, tilføjede han.  

På mødet i april vedtog retsudvalget, at de selv ville inspicere lokalerne i Vejle.

Onsdag kom det frem, at indtil skolen i Vejle er færdig, skal op mod 300 politielever undervises på Ryes Kaserne i Fredericia. 

Efter besøget i Vejle drager udvalget videre til Ryes Kaserne.