Ribe appellerer til cykelturister

Ribe kan nu satse stærkere på cykelturisme. Danmarks ældste by har som den første by i landet fået det anerkendte tyske certifikat Bed+Bike som cykeldestination.

Især hos tyske cykelturister er Bed+Bike certifikatet et efterspurgt og kendt varemærke, og syd for den danske grænse er næsten 6.000 kroer, B&B, hoteller og campingpladser med i ordningen.

I første omgang har to overnatningssteder i Danmark fået certificeringen, nemlig Ribe Byferie og Danhostel Ribe.

- I over 25 år har vi hver sommer haft mellem 500 og 1.000 cykelgæster. Vi er ikke i tvivl om, at godt værtskab, gode cykelfaciliteter og en stor sund morgenbuffet er noget, der tæller for cykelturisterne. Vi glæder os meget til at være en del af det nye Bed+Bike koncept og derved få besøg af endnu flere cykelturister, siger Jens Philipsen, leder af Danhostel Ribe.

Ribe ligger på Vestkystruten fra Rudbøl til Skagen, og den er ved at blive kendt blandt cyklister i ind- og udland.

Vestkystruten