Ribe er rammen om premieren på Naboer

Onsdag der premiere på TV SYDs nye liveprogram Naboer. Det er det første program i en serie på omkring 80 afsnit, hvor TV SYD besøger spændende veje og mennesker i hele Syd og Sønderjylland.

Siv Wigh Steffensen besøger i det første program Domkirketorvet i Ribe. I udsendelsen kan du blandt andre møde den pensionerede folketingspolitiker og tidligere borgmester i Ribe, Preben Rudiengaard. Han bor midt på det smukke torv med direkte udsigt til Domkirken.

I en sidegade ved siden af Domkirketorvet ligger Ribes ældste købmandsbutik. Den er så gammel, at den faktisk staves med J. Kjøbmand.

Bag disken står 79-årige Parmo Weber Pedersen. Det har han gjort siden begyndelsen af 1970'erne, hvor han overtog butikken fra sin far.

Nu om dage er butikken kun åben om eftermiddagen, for Parmo har den mest for sin fornøjelses skyld.

Det er kun nogle få af de spændende beboere og deres kvarter omkring Ribe Domkirke, som du kan møde. Se med i morgen onsdag kl. 15.00 og 19.55 på TV SYD+!