Ribe-Esbjerg HH vil op i bedste række

Ribe-Esbjerg HH vil sælge aktier for 500.000 for at forstærke sig inden forsøget på at rykke op i den bedste håndbold-række.

Klubben har ambitioner om at rykke op i håndboldligaen senest om to sæsoner i 2013.

Der sker på et tidspunkt, hvor 1. division aldrig har været stærkere. Ambitiøse GOG er rykket direkte op efter tvangsnedrykningen til 2. division. Nedrykkerne Fredericia og Midtjylland vil op igen. Faaborg og Odder har styrket sig markant.

- Vi har siden etableringen af aktieselskabet i 2006 i det gamle Ribe HK Elite haft en aktiekapital på 800.000 kr. Den skal styrkes, så økonomien bliver mere robust ? og så vi fortsat kan leve op til kravene om egenkapital i forhold til et øget sportsligt budget, siger klubbens formand Lars Lundgaard.

Derfor skal aktieposten nu udvides.

- Vi går efter minimum en halv million kroner, siger Lars Lundgaard.
- Jeg forventer, at vores direktør præsenterer én eller to nye spillere inden sommerferien, siger Lars Lundgaard.