Ribe-firma skal lave mad til landsstævne

AB Catering fra Ribe skal levere 190.000 måltider til DGI og DDS Landsstævnet, der holdes i Esbjerg til juli. Arrangørerne håber på omkring 25.000 deltagere til landsstævnet.

Så mange deltagere kræver mad. Masser af mad.

Landsstævnesekretariatet og Esbjerg Kommune har regnet ud, at der skal laves omkring 190.000 måltider.

Vigtig opgave

Borgmester Johnny Søtrup er godt tilfreds med, at det bliver et firma fra Ribe, som har vundet udbuddet.

- Jeg er virkelig glad for, at det er en lokal virksomhed, der vandt udbuddet. DGI landstævnet i 2013 vil i forvejen trække meget opmærksomhed og aktivitet til Esbjerg, og så er det jo et ekstra plus, at den måske allerstørste enkeltkontrakt lander inden for kommunegrænsen. Vi forventer, at landsstævnet vil trække mellem 20.000 til 25.000 aktive deltager til byen, så det er en vigtig opgave AB Catering skal løse, siger Johnny Søtrup.

Masser af erfaring

AB Catering har netop leveret mad til Tønderfestivalen. Men det er første gang, at Ribeafdelingen står i spidsen for så stort et arrangement.

Firmaet har dog en masse erfaring at trække på, da AB Catering er blevet fusioneret med Inco, der leverede maden til Landsstævnet i Haderslev i 2006 og igen i Holbæk i 2009.

Stolte

- Vi glæder os til at levere mad til de 25.000 glade deltagere, der komme til landsstævnet næste år. Det er en stor opgave, og vi er stolte over, at det er os, der er blevet valgt til opgaven, siger direktør Søren Johansen fra AB Catering i Ribe.

Udlånt

landsstævnec logo

Pia Busk, leder af køkkenområdet i Esbjerg Kommune, har været udlånt til Landsstævnesekretariatet for at regne ud, hvor meget mad der skal til. Hun holder til dagligt styr på 25.000 måltider...