TV der bevæger dig

Ridehaller sendt på tvangsauktion

Fuglsanghallerne i Fredericia er begæret på tvangsauktion. (GoogleMaps)

To ridehaller ved Fuglsanggård i Fredericia er begæret på tvangsauktion. Realkredit Danmark har pant for 2,4 mio. kr., og der skyldes husleje for 644.000 kr.

Fredericia Rideklub Anno 2005 lejer sig ind i ridehallerne ved Fuglsangskoven. De ejes af Den selvejende Institution Fuglsanghallen.

Realkredit Danmark har siden januar sidste år truet med inkasso 11 gange. Men nu er det slut med langmodigheden.

- Der er en restance på omkring 644.000 kroner, fordi der ikke er betalt husleje i flere måneder. Realkredit Danmark har givet pant i bygningerne for i alt 2.479.000 kroner, som man nu vil forsøge at få realiseret gennem et salg, fortæller advokat Michael Sønderskov, Advokatgruppen, til Fredericia Dagblad.

Han er hyret af Realkredit Danmark til at stå for auktionen den 14. november.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden