TV der bevæger dig

Ridehaller solgt inden tvangsauktion

En bebudet ny tvangsauktion over ridehallerne ved Fredericia Rideklub Anno 2005 blev trukket tilbage i ellevte time.

Realkredit Danmark, som havde et tilgodehavende på 2,5 mio. kroner, har i stedet valgt at sælge hallerne inden tvangsauktionen i Retten i Kolding. Det skriver Fredericia Dagblad.

Advokat Michael Sønderskov fra Advokatgruppen i Fredericia repræsenterer Realkredit Danmark i sagen, og han oplyser, at der siden den første tvangsauktion er blevet forhandlet med to mulige købere af ridehallerne.

Nu har den ene altså overtaget hallerne, men Michael Sønderskov kan endnu ikke oplyse navnet på den nye ejer

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden