- Vores tre ture i højsommeren med biolog og naturvejleder Peer Høgsberg som guide er næsten udsolgt. Og vi er overbeviste om, at der også vil blive rift om de to nye ture, siger bureaumedarbejder Hanne Younes, VisitVejle.
Familie-udflugt
De to ekstrature får Flemming Madsen og Lars Varneskov som guider. De ser frem til at give folk en kano-oplevelse:
- Det er en fantastisk tur, en rigtig familie-udflugt, hvor folk kan nyde roen og den forskelligartede natur med siv- og sumpområder, marker og træer, siger Flemming Madsen.
Det er 6. år i træk, at VisitVejle tilbyder kano-sejlads gennem ådal-landskabet. De to ekstra-ture begynder ved Tørskind Bro og går via Ravningbroen og Vingsted. Herfra sejles helt ind til Vejle, hvor bådene tages op tæt ved å-udløbet til fjorden. Gæsterne skal selv sørge for transport tilbage til Tørskind, hvis de har en bil stående dér.