Ringriderfest fejrer jubilæum

De mange ringriderfester står for døren i Syd- og Sønderjylland. Lørdag gik starten til selve rytterkonkurrencen i Aabenraa.

I år kan Aabenraa Ringriderfest fejre 120-års jubilæum.

quote

Det med ringriderfesterne har udvidet sig, så der er mange nye events rundt om ringriderfesten. Det gør det også attraktivt for andre folk at komme herud.

Hans Jørgen Jessen, Formand, Amtsringriderforeningen Aabenraa

Det sker med fester og arrangementer over fem dage fra torsdag til mandag.

- Ringridningen er jo en stor del af det. Det er tradition at ride, fortæller formand for Amtsringriderforeningen Aabenraa, Hans Jørgen Jessen, til TV SYD.

Men selvom ringriderfesten har mange år på bagen, så kræver det også fornyelse.

- Det med ringriderfesterne har udvidet sig, så der er mange nye events rundt om ringriderfesten. Det gør det også attraktivt for andre folk at komme herud, forklarer formanden.

Lørdag formiddag red rytterne med lanser og festdragter gennem Aabenraa – fra Markedspladsen til Festpladsen.

Lidt over middag gik selve rytterkonkurrencen så i gang. 400 ryttere dyster til hest i løbet af weekenden for at få flest galger.

Lørdag aften er der bierfest og sønderjysk tattoo, og søndag bliver årets ringriderkonge kåret.

Du kan se hele programmet på Aabenraa Ringriderfests hjemmeside.