TV der bevæger dig

Risikerer eksklusion for at kalde homoseksuelle for afvigere

04:55

Anni Grimm, der sidder i byrådet for Dansk Folkeparti i Vejen, er i voldsomt stormvejr, efter hun skrev læserbrev om homoseksuelle. Partiet truer med eksklusion.

Anni Grimm forsvarer sit læserbrev i TV SYD Foto: TV SYD

1 af 2

Anni Grimm fra Dansk Folkeparti risikerer at blive smidt ud af partiet. Grimm har kaldt homoseksuelle for afvigere.

Er bøsser og lesbiske afvigere? Debatten er heftig efter et læserbrev skrevet af Anni Grimm i JyskeVestkysten i mandags. Hun sidder i Vejen Byråd for Dansk Folkeparti.

Under overskriften: ”Danmark ... et land for afvigere” kalder hun blandt andet homoseksuelle for afvigere.

- Det ord (afvigere.red.) må ikke bruges, siger hun i TV SYD.

Jeg har ikke tænkt mig at forlade partiet. Hvis partiet ikke synes, at der er plads til mig, er det jo det, de mener. Men det håber jeg ikke.

Anni Grimm, DF, Vejen

Partisekretær Poul Lindholm sendte Anni Grimm en mail, som nærmest er en skriftlig advarsel.  

- Det er jo aldrig det værd, at man lægger sig ud med det parti, man ellers synes, at man sympatiserer med, siger hun videre.   

Anni Grimm frygter, at Danmark er truet af politisk overkorrekthed på afvigernes og minoriteternes præmisser.

I læserbrevet skriver hun bl.a.:

Problemet opstår jo netop kun, fordi disse afvigere vil påtvinge mig og andre dels at overvære deres mere eller mindre provokerende seksuelle udfoldelser på åben gade eller på landsdækkende tv, dels stiller krav om, at jeg skal synes, at deres afvigertrang er "normal".

- Ordvalget i mit debatindlæg var bombastisk. Det kunne jeg godt have gjort bedre, forklarer hun til studievært Henrik Skovgaard.

Det er jo aldrig det værd at lægge sig ud med det parti, man ellers synes, at man sympatiserer med.

Anni Grimm, DF, Vejen

Læserbrevet har affødt stærke reaktioner på Facebook. Men Anni Grimm forsvarer ordet ”afvigere”

- Det betyder jo bare ”en forskellighed”. Og der er jo en forskellighed. Det mener jeg, at det må man have lov til at mene.

Hun oplyser, at hun er blevet bedt om ikke at bruge ordet mere.

- Det står ikke i bogen i Dansk Folkeparti.  

Hun understreger, at hun ikke er imod den forskellighed, som f.eks. homo-vielser er udtryk for.

Anni Grimm håber ikke, at sagen får flere konsekvenser end et ”hold-kæft-bolsje”, som Henrik Skovgaard kalder det.

- Jeg har ikke tænkt mig at forlade partiet. Hvis partiet ikke synes, at der er plads til mig, er det jo det, de mener. Men det håber jeg ikke.

Hun henviser til, at hun har opbakning i sin partiforening, hvor hun for tredje gang er opstillet som spidskandidat. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden