Robotter skal ikke overtage jobs, de skal skabe dem

I dag er der robotmesse i Sønderborg. På messen er der en fælles enighed om, at de tekniske vidundere kan være med til at sikre jobs til Danmark.

De er hurtige, og de er effektive, også har de ikke brug for pause. Robotterne er efterhånden en fast del af de danske virksomheder særligt dem, hvor produktionen er i højsædet.

Men selvom robotterne på nogle punkter er bedre end mennesker, så betyder det ikke, at robotterne erstatter hænder af kød og blod. Det mener man i hvert fald på robotmessen DIRA Roadshow, som i dag blev afholdt i Sønderborg.

- De robotter som bliver installeret i de danske virksomheder. Det er med til at gøre dem mere konkurrencedygtige og så får virksomhederne flere ordre. Og den øget produktion giver behov for flere medarbejdere. Det viser sig rent faktisk, at hvis vi ikke får robotter, så taber vi alle arbejdspladser. Hvis vi får robotter, kan vi stadig beholde nogle ufaglærte. Så robotterne hjælper også med at holde på de ufaglærte jobs, siger Morten Nielsen der er arrangør af robotmessen.

En af de virksomheder der er repræsenteret på messen er firmaet 3Tech fra Fredericia. Her kan du se firmaets robotteknikker, Søren Hjorth, forklare, hvad deres papkassefolderrobot kan.