TV der bevæger dig

Rockere og bandefolk idømt 360 års fængsel

Narko og skydevåben sender rockere og bandemedlemmer bag tremmer i hobetal. Politiet mener selv, at man er ved at få fat i den lange ende i bandekonflikten. Flere rockere på vej i fængsel i dag efter domme i retten i Kolding.    

Selvom bandekonflikten ofte forbindes med vilde gadeskyderier, så er det primært bandemedlemmernes forkærlighed for narkohandel og skydevåben, der sender dem bag tremmer. Det viser en opgørelse fra politiets to særlige bandeenheder i København og på Sjælland.

Det samme ser ud til at gøre sig gældende i retssager, der i dag torsdag finder sted i Kolding Ret. Her står flere rockere sigtet for overtrædelse af netop narko- og våbenloven. 

 

I alt 360 år i fængsel

Ifølge politiet har bandeenhederne foreløbig sendt 140 bandefolk i fængsel med domme på i alt 360 år. Derudover sidder 117 rockere og bandemedlemmer lige nu varetægtsfængslet, herunder Hells Angels-rockeren Brian Sandberg, der er sigtet for flere drabsforsøg under bandekonflikten.

Især fat i håndlangerne - og indvandrerbanderne

Opgørelsen viser, at det især er rockernes håndlangere, der ryger bag tremmer. I København er det siden januar 2009 lykkedes at få buret i alt ni fuldgyldige Hells Angels-medlemmer inde, enten som dømte eller varetægtsfængslede.
Til sammenligning er 55 afarter af håndlangere og medløbere til Hells Angels røget bag tremmer.

I København er der til dato afsagt domme over 93 personer, hvoraf 54 er fra indvandrerbander.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden