Rockerne i Esbjerg

Rockerne har gjort deres tydelige indtog i havnebyen Esbjerg. De sætter sig på narkomarkedet, vurderer ekspert.

Rockere og deres støttegrupper hænger sammen som ærtehalm - og når den ene flytter til byen, så flytter den anden som regel med. Derfor huser Esbjerg nu ikke mindre end både Hells Angels og Bandidos, samt deres respektive støttegrupper Devils Choice og Guardios Diablos. Mange af byens beboere kan måske undre sig over, hvad rockerne ser i havnebyen.

Grupperne er overalt

Det spørgsmål forsøger JV.dk i dag at besvare i samarbejde med rockerekspert og professor i sociologi, Michael Hviid Jacobsen. Han beskriver rockergrupperne som deciderede kriminelle imperier, der slår sig ned, hvor de største makeder for stoffer er. Derfor findes grupperne overalt. Det skriver JV.dk i dag:

? Begge grupper forsøger altid at ekspandere og konkurrere, det er meget typisk. De rekrutterer soldater til at gøre det beskidte arbejde, sælge stoffer og udøve vold. De kan tale om fred og om forhandlinger, men før eller siden vil det ende med vold, og de vil ordne deres uoverensstemmelser med blod. Man må ikke undervurdere dem. De er gangstere, siger Michael Hviid Jacobsen.

Politiet holder øje

Politiet i Esbjerg arbejder i øjeblikket også med teorien om, at rockergrupperne kan sætte sig hårdt på narkomarkedet i Esbjerg. Det er nemlig her, rockergrupperne vejrer profit.

? Vi ser det sådan, at profit har været drivkraften i rigtig, rigtig lang tid, og der er stor profit i narkotika, forklarer Hans Roost, der leder indsatsen mod organiseret kriminalitet under Syd- og Sønderjyllands Politi til JV.dk