Rockwool fyrer 60 medarbejdere

60 ansatte skal fyres på Rockwool i Vamdrup i kølvandet på nordjysk udvidelse. Det skriver jv.dk.

Rockwool fyrer cirka 60 medarbejdere, der er ansat på fabrikken i Vamdrup. Det skriver jv.dk.

I dag arbejder der 230 mand på fabrikken i Vamdrup. De 60 medarbejdere, der får en fyreseddel, får besked i løbet af den kommende uge.

Den store fyringsrunde kommer efter, Rockwool for tre år siden gik i gang med en større udviddelse i Nordjylland. Her tilførte de en halv milliard kroner til deres fabrik i Droense, så fyringsrunden skal ses i sammenhæng med den investering, forklarer Rockwool Scandinavias tekniske direktør, Klaus Hovmøller.

- Det er mange mennesker. Men baggrunden er, at vi har investeret i vores fabrik i Doense ved Hobro. Men skåret ind til benet, så har vi brug for kapaciteten, siger Klaus Hovmøller til jv.dk.

Fabrikken i Doense opjusterer tilsvarende med 50 mand i produktionen de næste måneder.

- Stillinger i Doense bliver også tilbudt til folkene fra Vamdrup. Men jeg ved da godt, at der er meget langt mellem Vamdrup og Doense, siger Klaus Hovmøller.